Referencer

Anne

Jeg kom til en regression hos Lene fordi jeg syntes det kunne være spændende at finde ud af, om jeg har haft en tidligere relation med min nære familie, som jeg lever med i dag. Jeg landede i år 865, og er stadig overrasket over hvor tydeligt jeg så det hele. Jeg oplevede under regressionen en dyb sorg over dengang at miste min lillebror, han blev kun 8 år. Det viste sig, at den lillebror som jeg mistede dengang, i dag er min yngste søn. Jeg fandt ud af, at den angst jeg har idag for at der skal ske mine børn noget, hænger sammen med det chok og den traumatiske oplevelse som det var at miste min lillebror dengang. Under regressionsseancen fik jeg sat ord på, og fjernet den angst og smerte, som har ligget i mig i så mange år. Jeg kan mærke, at det behov for kontrol og forudsigelighed, som indtil nu har domineret min tilværelse, helt er forsvundet. Jeg tør nu give min børn lov til at cykle i skole, og leve deres liv, uden at jeg hele tiden kontrollerer og styrer dem. Jeg var også kortvarigt i den åndelige verden, hvor jeg blev ført hen mod en slags indgangsportal, men jeg blev ligesom trukket væk fra den igen, mens den lukkede sig. Det føltes som om at jeg bare lige skulle opleve det, men ikke føres videre ind. Jeg følte mig rigtig godt passet på under hele forløbet, og Lene er meget professionel og virkelig sød og rolig.

Mette

Jeg besøgte Lene med et ønske om at få mere klarhed over min tilværelse, og hjælp til at forstå nogle hændelser, som har påvirket mig meget. Før sessionen var jeg meget spændt på hvordan det ville være, og også lidt nervøs. Nervøsiteten forsvandt med det samme jeg kom indenfor i Lenes hus. Lene er utrolig nærværende og omsorgsfuld, og hun kan noget helt særligt. Jeg fik et klart ja til at få lov at besøge den åndelige verden. Mit møde med den verden er svær at beskrive fordi det involverer en dybde af intense følelser som jeg aldrig før har følt, og som jeg ikke var klar over at jeg indeholdte. Jeg har heller aldrig oplevet nogen som indeholdt så meget kærlighed for mig, som dem jeg mødte gjorde. Jeg blev guidet hen til et sted som mindede om en form for læsesal, her fik jeg kontakt til nogle venlige og meget intelligente væsner, jeg kommunikerede telepatisk med dem. Jeg følte mig nærmest magnetisk tiltrukket til en bog som stod på en hylde oppe under loftet, og jeg mærkede et virkelig stærkt behov for at kigge i denne bog, samtidig med at jeg tøvede lidt da jeg åbnede den, fordi jeg på en måde også var lidt nervøs for hvad der stod i den. Det vildeste var, at jeg i den bog, på meget kort tid, fik svar på de meget personlige spørgsmål som jeg i lang tid har søgt svar på.

Emilie

I januar var jeg til regressionsterapi hos Lene. Inden jeg havde prøvet det, havde jeg nogle meget konkrete ting, som jeg næsten var sikker på ville komme op under sessionen. Men der blev jeg overrasket. De ting jeg så og oplevede, var slet ikke ting jeg havde i tankerne inden jeg lå der, men jeg var på ingen måde i tvivl om, at det var ting jeg havde brug for at bearbejde. Det var en meget surrealistisk og følelsesladet oplevelse, men efterfølgende har jeg haft så meget ro i krop og sind. Det var som om jeg efterlod en masse negative tanker og følelser efter den dag. Samtidig har jeg også haft følelsen af tilgivelse overfor mig selv og andre vedrørende negative oplevelser gennem livet. Og derudover er Lene sådan en sød person og man føler sig virkelig i trygge hænder hos hende. Det er ihvertfald ikke sidste gang, jeg skal prøve det.

Tina

Jeg havde fornøjelsen af at komme på en regressionsrejse hos Lene, da hun var under uddannelse. Bare det at komme ind i Lenes hus, er i sig selv en oplevelse, der er en rigtig fed energi i det hus. Lene var meget opmærksom på, hvordan jeg havde det under hele opholdet, og jeg følte mig tryg hele vejen. Selve regressionsrejsen var så spændende, jeg blev ført tilbage til år 1769, og der kunne jeg mærke en angst, som min skytsånd hjalp mig med at fjerne, jeg følte mig lettet, både i øjeblikket, men også resten af dagen, hvor jeg nærmest gik rundt i en boble af lykke. I dagene efter fulgte en følelse af tomhed, men den følelse blev lige så stille til en følelse af glæde - glæde over at være kommet af med angsten, så der var plads til nye gode ting. Jeg tager gerne endnu en rejse med Lene, hvis der er flere ting, jeg ønsker at forløse, for hun er meget dygtig. Jeg kan varmt anbefale Lene.

Maria

Jeg var på en sjælerejse hos Lene, med henblik på at møde en af mine åndelige vejledere. Lene gennemgik forløbet grundigt inden sjælerejsen, og gav mig mulighed for at stille spørgsmål, hvilket var tillidsvækkende og tryghedsskabende. Mødet med min åndelige vejleder var en meget intens, dyb og rørende oplevelse. På min sjælerejse oplevede jeg en ubeskrivelig følelse af lys og kærlighed, i dyb samhørighed med min sjæleven. Sjælerejsen har efterfølgende påvirket mit liv positivt, bl.a. giver det mig støtte og trøst i hverdagen, samt en større bevidsthed om meningen med livet. Jeg oplever en større forbundethed til den fysiske og åndelige verden, som giver mig ro og nærvær til at fokusere på det betydningfulde i mit liv -min familie, mine dyr og naturen. Lene er en meget professionel og kompetent behandler, der med sin nænsomhed og indføling fører én trygt gennem seancen. Lene får mine allervarmeste anbefalinger.