Den verden vi lever i er interessant i forhold til, hvad vi synes et vellykket menneske er. De fleste mennesker vurderer hinanden udfra materialistiske ressourcer samt social status og økonomi. Vores succes bedømmes udfra hvor mange penge vi har, hvor meget vi ejer, hvor vi bor, hvilken uddannelse vi har, hvilket job vi har, hvordan vi ser ud, hvor meget vi vejer, hvad vi beskæftiger os med, hvilken kunst vi har på væggene, og hvilke mennesker vi omgås. Det er det Newtonske paradigme, som stadig har et godt tag i os mennesker, og som skyldes at vi er vokset op i en materialistisk verden, som er baseret på en overbevisning om, at det fysiske er det primære.

Vores undervisningssystem er fortsat præget af en undervisning som er konkurrencepræget, nationalistisk og separatistisk, og børn undervises i, at betragte materielle værdier som det vigtigste. Børn og unge lærer at deres egen nation er den primære, og at alle andre nationer er af underordnet betydning. Sådan en form for undervisning nærer børns stolthed og afføder en tro på at barnet selv, dets lille nære gruppe som det omgås og dets nation, er alle andre mennesker og nationer fuldstændig overlegne. Så selvom informationsniveauet med hensyn til verden er højt i undervisningen, så er det som regel partisk, og præget af nationale eller religiøse fordomme som tjener til at gøre vores børn til borgere i deres eget land, men ikke til mennesker med et verdensborgerskab som ser dem selv og andre i et samlet verdensperspektiv.

De tre energier som fortsat er fremherskende i de fleste mennesker er; frygt, forventning og begær efter materielle besiddelser. At besidde og eje materielle ejendele giver os status i et hieraki.    

Men, vores sundhed og lykke kommer ikke udfra materielle besiddelser, det kommer ikke af hvor mange ydre ting vi har, det kommer ikke fra hvor smukke vi er, eller af hvad andre mennesker synes om os. Det kommer ikke af hvilken uddannelse vi har, hvor mange penge vi tjener, hvor mange venner vi har, hvor megen ejendom vi besidder, hvilken bil vi kører i, hvor mange rejser vi kan tage på, hvor vellidte vi er, eller hvor spændende et job vi har.  

Succes, sundhed, glæde og lykke kommer når der er harmoni i vores krop. Det kommer når vi får ro på vores følelser og når vi opnår kontrol over vores emotionelle reaktioner, så vi udstråler en stabil og rolig vibration. Succes, sundhed, glæde og lykke kommer når vi får styr på vores mentale sind, og når vores lavere tænkeevne bringes i ligevægt, således at den højere tænkeevne kan dominere og blive projiceret gennem stilheden.

Succes, sundhed, glæde og lykke kommer når vi erkender, at alle mennesker på kloden er brødre og søstre, og at alt eksisterende er til for alle.

Succes, sundhed, glæde og lykke kommer når vi føler at vi er accepteret og elsket, som den vi er. Når vi føler os elsket, og når vi selv føler kærlighed, frigives de naturlige kemikalier i os som sørger for kroppens vækst og vedligeholdelse. Godhedens og kærlighedens biokemi er den mest sundhedsfremmende og vækstfremmende kemi for et menneske. Kærlighedens og glædens energi understøtter vores vitalitet, og fremmer vores vækst. Kærlighed, i denne forbindelse, betyder kærlighed til den større helhed.

Mange voksne mennesker har ikke følt sig mødt eller elsket af deres egne forældre.‍

En del voksne har ikke den store lyst til at se deres forældre eller søskende, fordi de ikke kan finde nærvær, fællesskab, større mening, reel interesse eller kærlighed i relationen. Intet giver et dårligere selvværd end hvis man ikke har følt sig elsket og set af sine forældre. Rigtig mange voksne, kompetente, intelligente og dejlige mennesker kæmper i deres personlige relationer, i deres kærlighedsliv, i deres økonomiske forhold, og i deres arbejdsliv fordi de har lavt selvværd. Det lave selvværd gør at du tiltrækker ukærlige relationer, aldrig fordi du ikke er elskelig, men fordi du ikke selv tror på, at du er det, og fordi du altid har fået at vide, at du ikke er god nok, eller at du ikke gør det godt nok. Flere og flere mennesker lider under vægten af deres fortid og bagage, og mange tror, at det er dem der er noget galt med, når de ikke kan finde ud af deres liv.

Børns tanker og overbevisninger om sig selv får de fra deres forældre, og fra andre som er tæt på børnene. Forældre, bonusforældre, bedsteforældre, søskende, lærere og pædagogers væremåde, og holdning til barnet, bliver tilføjet til barnets underbevidsthed som programmeringer og overbevisninger, primært i perioden fra barnet er 0-7 år. I den alder er det underbevidste sind mest dominant, og barnets hjernefrekvens er i den alder på en lavere vibration end voksnes. Barnet sorterer ikke bevidst i det som det modtager fra andre, fordi det i den alder endnu ikke har udviklet bevidsthed og endnu ikke har udviklet evnen til at abstrahere. Istedet downloades det hele ubevidst til barnets underbevidsthed. Børn iagttager og programmerer forældres og andres væremåde, og gør det til deres egne personlige opfattelser af verden, og af sig selv. Sådanne overbevisninger kan holde hele livet, hvis ikke der bevidst bliver ændret på programmerne.

De fleste mennesker lever og reagerer udfra deres følelser, snarere end fra deres bevidste sind.

‍Det miljø børn færdes i definerer hvordan de ser sig selv, og det bestemmer hvilke tanker og overbevisninger de får, om det at være i livet. Mindreårige børn er ikke bevidste væsner, de lever og modtager deres læring uden nogen form for bevidst registrering og bearbejdning. Det vil sige at alt som de bliver udsat for, og alt som bliver sagt til dem, eller gjort mod dem, lagres som sandheder og overbevisninger i deres underbevidste sind.

Alt hvad barnet modtager af eksempelvis stærkt begrænsende tale fra forældre, bonusforældre, bedsteforældre, eller andre, så som; du er ikke god nok, du er ikke klog nok, du er ikke dygtig nok, det er du for dum til, du er ikke sød nok, du er bare et almindeligt barn, det må du ikke, det fortjener du ikke, eller det kan du ikke, skaber en virkelighed for barnet om at det ikke er dygtig nok, at det ikke fortjener, at det ikke er pæn nok, værdig nok eller klog nok.

Vi ved, at flertallet af mennesker i kun 5% af tiden i løbet af en dag benytter deres bevidste sind. Det vil sige, at de resterende 95% af tiden lever en stor del af befolkningen efter deres underbevidstheds programmeringer. På samme måde er det med børn. Børn og unge lever også efter de programmeringer som de har downloadet. Det vil sige, at det meste af tiden går både børn, unge og voksne og bekræfter sig selv i, at de ikke er gode nok, ikke kloge nok, ikke smukke nok, dygtige nok, søde nok, erfarne nok, kærlige nok og ikke elskelige nok.

De tanker og væremåder som barnet får programmeret fra andre mennesker, påvirker ikke kun barnets psykologiske og følelsesmæssige opfattelse af sig selv, det påvirker i høj grad også hvordan barnets fysiske krop trives og har det, og det har afgørende betydning for hvordan cellerne i barnets krop udvikler sig, og hvordan barnets immunforsvar fungerer.

Bevidst forældreskab handler om at sætte fokus på hvordan din relation er til dit barn, hvordan du er mod dit barn, og hvad du siger til dit barn. Det meste af din egen adfærd er afledt af programmer, som du selv modtog i din tidlige barndom. Den opdragelse du selv modtog, og som mange forældre stadig benytter sig af idag, har rødder i årtusind gamle metoder. Vi tager vores forfædres historier på os. Enhver mening og holdning om os fra de mennesker som er i vores intime sfære, påvirker os. Børn tager uskyldigt disse historier til sig i et forsøg på at skabe mening for sig selv i en verden, som for dem ikke giver mening.

Alt for mange børn går rundt og føler sig alene, føler sig udenfor, føler sig forkerte, og føler at deres forældre ikke har  tid til dem, eller oprigtig lyst til at være sammen med dem. Alt for mange børn føler at de er til besvær, og at de ikke passer ind i familien. Der er en grund til at historien om Harry Potter blev så populær. Den passer nemlig, i overført betydning, ind i rigtig mange familier. Børn har brug for at leve et liv hvor de føler sig accepteret som dem de er, og at de har ret til at være sig selv, glade, friske, umiddelbare, sjove, specielle, anderledes, stille, kærlige, sunde, opsøgende, videbegærlige, velbefindende, og at opføre sig som rummelige og selvsikre små mennesker som trives, og som er glade for at leve i den familie og i det liv de er født ind i. Børn har behov for at føle at deres forældre elsker dem ubetinget som dem de er - det er virkelig hvad børn har brug for.

Grundlæggende handler bevidst forældreskab ikke om at opstille rigide regler, som forældre blindt skal følge for at opdrage deres børn. Det handler derimod om at se på hvad dit barn er for et lille væsen. Hvem er dit barn, hvad tænker dit barn, hvordan har dit barn det, hvad har dit barn brug for, for at trives. Hvad er det som ligger bag barnets opførsel, både den gode og den dårlige. Hvad er det dit barn forsøger at fortælle dig. Ligger der en karmisk læring i jeres forhold som barnet forsøger at gøre dig opmærksom på, eller har barnet et specielt budskab til dig.

‍En bevidst far og mor ser på hvilke følelsesmæssige minder de har, fra de selv var børn.

‍Bevidste forældre ved at deres egne belastende minder fra deres egen opvækst kan have indflydelse på, hvordan de reagerer på deres eget barn. Bevidsthed i forældrerollen lærer os at opdage nogle mønstre som ofte går i arv, gode som dårlige. Mønstre som er erhvervet i vores tidlige barndom. Bevidste forældre erfarer og erkender, at mennesker som igennem barndommen eller ungdommen har været udsat for negative og tilintetgørende livsoplevelser, bliver ubevidst ved med at holde fast i disse belastende minder og frygt. Forhold som bringer vores sundhed i fare og reducerer vores levealder.

Hvis vi ønsker at udvikle eller bevare nære og kærlige forhold til vores egne børn, må vi være villige til at se på os selv. Mange af os mangler stadig at forstå vores egen psykologi som forældre, udfra den måde som vi selv er blevet opdraget på. Alle mennesker kæmper med større eller mindre grader af lavt selvværd. Vi har allesammen sider af os selv, som vi ikke er glade for eller stolte af. Når vi ikke kan rumme de sider hos os selv, kan vi heller ikke rumme dem hos vores egne børn. At være bevidst omkring sin forældrerolle handler om at stille spørgsmålstegn ved sin egen opvækst og sin egen fortid, og lade tvivlen komme sit eget barn til gode. Bevidsthed handler om at give dine egne børn en oplevelse, som adskiller sig fra den måde du selv blev opdraget på. Ved at bruge din forældrerolle bevidst hjælper du med at opbygge dit barns tillid, ikke kun til dig, men også til barnet selv, samt til dem som barnet omgås. Det vil påvirke dem gennem hele deres liv, og de vil føle sig mere trygge og selvsikre i forhold til deres egne beslutninger og handlinger både i deres personlige men også i deres professionelle liv senere hen.  

‍At forældre mangler vigtig viden, er noget som vi ikke rigtig taler om.‍

Nogle forældre tænker at de elsker deres børn betingelsesløst og vil gå igennem ild og vand for dem. Men faktum er dog stadig, at vores egne ubevidste væremåder og handlinger spænder ben for at vise vores børn stabil ubetinget kærlighed. Vores børns selvværdsfølelse og troen på at være elsket for den de er, bliver påvirket når de hører, ser, eller mærker at vi voksne bedre kan rumme dem, og vise at vi elsker dem, når de udviser en bestemt form for adfærd. Børn lærer ubevidst at spotte hvad de skal gemme væk, og hvad de skal forstærke for at blive mødt med mest mulig kærlighed. På den måde lukker barnet af for sin egen autentiske måde at være på, og sin egen unikke måde at udtrykke sig på, og viser herved ikke, hvem de i virkeligheden er. De spiller en rolle, ligesom de fleste voksne spiller en rolle.

Vær undersøgende i forhold til hvad der foregår bag dit barns opførsel. Vær opmærksom på hvad du siger, vær aldrig utålmodig eller uhøflig overfor dit barn. Sørg for at dine forventninger er passende i forhold til dit barns alder, og i forhold til hvilken type dit barn er. Vær opmærksom på at du regulerer dig selv, og fremstår harmonisk, selvsikker og rolig. Det øger dit barns tilllid og tryghed, fordi barnet mærker at det har en solid og tryg base, og barnet vil føle at der bliver passet godt på det.

At være bevidst i din opdragelse bygger et vældig stærkt fundament for dit barns fremtidige succes, og vil forme og øge mulighederne når dit barn når ungdommen og voksenlivet. Du vil opleve at dit barn bliver mere rolig, mere sund, mere energifyldt, mere indlæringsparat, mere glad, og mere stabil i sit humør. Immunforsvaret vil øges og forbedres, fordi barnets celler også reagerer på det kærlige og stabile miljø som barnet nu er omgivet af.  

Vis dine børn at du elsker dem, kram dine børn. Giv kærlige varme velmente knus. Ros dine børn så tit du kan komme afsted med det. På den måde booster du dine børns selvværd til at tro på, at de nok skal lykkes med det som de brænder for og gerne vil opnå fremover. Sæt aldrig begrænsninger for dine børn i forhold til hvad de selv tror på, at de kan opnå i livet. Tal til dine børn som om de er de klogeste, smukkeste og mest magiske mennesker på jorden, for det de tror på, er hvad de vil blive. Lad dine børn vide, at de kan lykkes med alt som de gerne vil lykkes med.

‍‍

I kærlighed og glæde

Lene Lykke