Vores immunforsvar er et intelligent og helt unikt indre beskyttelsessystem som bevæger sig rundt for at opspore nye fremmede organismer, såsom virus, bakterier, svampe og parasitter, som kommer ind i vores krop.

Hvor binyresystemets kamp eller flugt system beskytter os mod trusler i den ydre verden, så beskytter vores immunforsvar os mod trusler i vores indre. Immunsystemet leder efter alt som skaber en forstyrrelse af homøostase, og dets opgave er at eliminere indtrængende gæster uanset om det er fremmede gæster eller om det er kroppens egne celler som er gået bersærk. Når nye organismer er opsporet som noget immunsystemet ikke genkender, så lærer immunsystemet disse nyankomne gæster at kende med det formål at skabe antistoffer, såfremt de invasive ukendte indflyttere anses for farlige for vores krops indre miljø.

Antistoffer er vældig effektive, fordi de er specialiserede i at kunne genkende organismer som invaderer vores indre miljø. Antistofferne reagerer hurtigt og præcist når en mikroorganisme genkendes som værende skadelig for det miljø den bosætter sig i. Antistoffernes formål er effektivt at beskytte, slå ud, og dræbe skadelige invasioner. Immunsystemets karakter er læring og hukommelse. Første gang kroppen udsættes for et ukendt skadeligt antigen dannes et antistof mod dette. Såfremt kroppen blive angrebet af samme antigen igen, så er antistofferne klar til at tilintetgøre det for kroppen skadelige antigen.

Der er en unik intelligens forbundet med vores krops immunforsvar. Forsvarssystemet repræsenterer et helt samfund af celler inde i kroppen. Forsvarssystemer som identificerer organismer der kommer ind i kroppen, og systemet har fuldt fokus på organismer som forårsager forstyrrelse i vores fysiske krop. Immunforsvarets opgave er at identificere de skadelige gæster, markere dem og eliminere dem. Der er mange forskellige organismer, der lever i os, og som er en del af os, dem angriber immunsystemet ikke, fordi disse organismer understøtter vores levedygtighed, de støtter hvem vi er.

Vores immunforsvar tager sig af alt som forstyrrer vores indre miljø. Det inkluderer ikke kun organismer, der kommer udefra, men også vores egne celler, hvis vores egne celler går imod harmonien, som det eksempelvis ses med cancerceller. Enhver organisme som forstyrrer harmonien i systemet har immunfunktionens fokus og vil blive elimineret. En anden faktor som er vigtig i forhold til vores krops evne til at beskytte sig mod invasion af fremmede organismer, men som i gængs forstand ikke regnes for at være en del af vores immunforsvar, er at vores krop er beskyttet af et hudlag.

Vores hud er en barriere der forhindrer organismer i at fastgøre sig. Huden repræsenterer en organisering af celler der dannes som en membran, et hudlag som kaldes epitel. Hver eneste åbning af kroppen er foret med epitel. Halsen har et epitel, næsen har et epitel, ørerne har et epitel, det respiratoriske system har epitel, fordøjelsessystemet har epitel, udskillelses og reproduktionssystemet har et epitel. Hvert eneste system som er forbundet til kroppens yderside har et beskyttende lag af epitel der fungerer som en barriere, en barriere som har det formål at beskytte mod infektion i systemet. Udover dette har huden et lag af det såkaldte mikrobiom, som er på to lag hvoraf det ene dækker toppen af epitelet og det andet dækker på huden som vender mod indersiden af kroppen. Mikrobiomet består af bakterier og lignende organismer som sammen med epitelet virker som en barriere mod uønskede indtrængne gæster. Såfremt en fremmed invasiv organisme på trods af epitelets og mikrobiomets forsvarsbarriere kommer ind i vores organisme er det vores indre forsvarssystem som skal tage sig af det, fordi det nu er i det indre miljø.

Den type coronavirus som forårsager covid kaldes for en kold virus. Det vil sige at når virus injicerer sin information i cellen så sker selve reproduktionen ved en kropstemperatur som er lavere end 37 grader. Virus i denne kolde version udvikler sig ikke særlig godt ved vores normale kropstemperatur, den udvikler sig bedst ved lavere temperaturer. Men der er et sted i kroppen hvor temperaturen er koldere end andre steder i vores indre miljø, og det er i vejrtrækningssystemet. Med vores åndedræt bringer vi kold luft udefra ind i systemet og  bringer det ned i lungerne, luften varmes op til kropstemperaturen så det ikke chokerer systemet. Men den luft som vi trækker ind i åndedrætssystemet via vores vejrtrækninger er koldere end 37 grader. Det vil sige at hvis virus kommer med ind i den kolde luft, så rammer den overfladecellerne i luftvejene, og vil være i stand til at vokse, fordi den lavere temperatur giver den god grobund, især om vinteren, fordi luften på den årstid er koldere når den kommer ind i vores luftveje. Når den kolde luft trækkes ind falder kropstemperaturen ned til en temperatur som er passende for at virus kan reproducere sig. Det er også grunden til at der generelt ses flest luftvejsinfektioner om vinteren.

Luftvejenes epitel er den tyndeste af alle barrierer. Grunden til at den er så tynd er at den skal tillade ilt at bevæge sig til de røde blodlegemer og lade kuldioxid i de røde blodlegemer frigøres og komme tilbage i udåndingsluften, det foregår i de såkaldte alveoler. Når bakterier eller vira invaderer luftvejens tynde barriere, og har favorable vilkår, så nedbrydes kroppens egne celler og invasive organismer som bakterier og virus har nu adgang til det indre miljø. På samme måde som vi kender det fra andre vira og bakterier kan den såkaldte coronavirus også forårsage lungebetændelse, og som vi kender det med andre typer af lungebetændelse kan infektionen forårsage vejrtrækningsbesvær. Det skyldes at infektionen forårsager at der trækkes væske ind i alveolerne, luften kan ikke trænge igennem væsken, og det kan medføre åndedrætsbesvær, og forhindre ilt i at nå blodbanerne. ‍

‍

Når immunforsvaret fungerer optimalt vil det komme foran i spillet, og vores immunsystem vil dræbe enhver inficeret celle før virus får en chance for at replikere.

‍Men der hvor mennesker på forhånd har et kompromitteret immunsystem, og hvor de har en anden sygdom som kræver immunsystemets bevågenhed, og de så får en infektion. Der kan immunforsvaret ikke leve op til sin fulde evne, fordi det i forvejen bruger af sin kapacitet til at bekæmpe sygdomme som eksempelvis cancer, diabetes og alzheimer. Når folk har sådanne kroniske sygdomme så har de ikke et fuldt aktivt immunsystem til at bekæmpe covid, og som resultat kan virus fra begyndelsen reproducere sig hurtigere end immunsystemet kan nå at følge med. I bund og grund er det et kapløb mellem en virus som replikerer og forårsager mere skade, og et immunforsvar som skal nå at stoppe og bekæmpe infektionen før den overhaler immunsystemet.

‍

Vi er nødt til at se på de faktiske og reelle tal i hvert enkelt land, og se på befolkningens sundhed som en helhed.

Problemet med covid er at vi endnu ikke har en immunologisk hukommelse om en tidligere infektion med den specifikke virusart, så resultatet af udfaldet af forløbet med denne infektion er baseret på om vores immunsystem er kompromitteret. Det er grunden til at man i forbindelse med covid ikke bare kan sammenligne de forskellige lande og handle ens over hele linien. Dødeligheden i eksempelvis USA er anderledes end andre steder fordi mange amerikanere ikke er i harmoni i forhold til at understøtte deres immunsystem. Faktisk har 40% af befolkningen i USA to eller flere kroniske sygdomme som forstyrrer immunsystemets funktion og kompromitterer det. Italien har en stor gruppe af ældre. Så det giver ingen mening at Danmark lukker samfundet ned fordi USA, England, Polen eller Italien gør det, fordi befolkningsgrupperne er forskellige, og i nogle lande er befolkningens immunsystem, af forskellige årsager, kompromitteret langt mere end i Danmark. Så ja alle, som er modtagelige, kan få infektionen, men udfaldet af sygdommen er baseret på hvorvidt vores immunsystem er kompromitteret eller ej. Derfor er man nødt til at se på faktiske og reelle tal i hvert land, og se på befolkningens sundhed som en helhed.

Det vi står overfor nu er en virus som ikke har været omkring alle som er modtagelige for denne virus, fordi den i sin specifikke version ikke har eksisteret før. Det vil sige at der findes ingen tidligere immunologisk hukommelse. I begyndelsen var der angiveligt så mange smittede i andre lande, at sundhedssystemet ikke kunne følge med antallet af mennesker som blev ramt af covid. Derfor fik man den idé at lave en nedlukning som indebar at folk blev isoleret. Formålet var at sænke tempoet med infektionen, for at give sundhedssystemet en mulighed for at følge med. Men virus forsvinder jo ikke bare fordi folk bliver isoleret, og det beskytter dem ikke at de har været i isolation. Så selvfølgelig vil der komme en ny stigning når dørene åbnes og isolationerne ophæves, det er logik og fuldstændig forventeligt. Virus er her stadig, og når der kommer en ny frisk befolkning ud af isolation som aldrig har været eksponeret for denne virus før, så giver det selvfølgelig mening at tallet af smittede stiger. Så at kurverne stiger og falder i takt med at folk holdes væk fra hinanden og efterfølgende introduceres igen er naturligt og ikke nogen overraskelse, det er en forventning.

Kapløbet mellem virussen som replikerer og vores immunsystems evne til at holde trit med virus er baseret på hvordan vi kan øge effektiviteten af vores immunsystem for at komme foran virussen og lukke den ned. Så de tiltag vi hver især kan gøre er at forbedre vores immunsystem, det gælder både mennesker med sundt helbred, men absolut også mennesker med kompromitteret immunforsvar. Alle kan vi gøre noget for at styrke vores immunforsvar.

Immunsystemet bruger meget energi, og hvis du er syg så går det meste af din energi til immunsystemets funktion. Derfor er det rigtig vigtigt at du sørger for at at få en sund og nærende kost. Det indebærer at spise sund økologisk naturlig mad og ikke industrielt fabrikeret mad som i sig selv er giftig. Den kost en del mennesker spiser indeholder ikke de vitaminer og kosttilskud der er nødvendige for at opretholde en sund krop og et sundt helbred. Så udover at spise sund kost samt supplerende vitaminer og mineraler, specielt vitamin C, B12 og vitamin D samt zink forbedres effektiviteten af vores immunforsvar. Vi ved at i mange lande ligger befolkningen lavt i disse vitaminer og mineraler. Så at spise sund kost og tage vitaminer og kosttilskud øger vores helbredstilstand og styrker vores immunsystems evne til at bekæmpe virus. Husk at drikke rigeligt med vand også, gerne tilsat citron. Bevægelse er vældig godt for vores helbred, samt at opholde os udendørs og i naturen. Bevægelse understøtter kredsløbet, lymfesystemet og især immunsystemet. Når vi bevæger os ilter blodet bedre, og der sker en bedre rensning og filtrering i kroppens lymfesystem.

‍

Stresshormoner bruges terapeutisk, af læger, til effektivt at svække immunsystemet.

Det allervigtigste som vi skal forstå i forhold til vores immunforsvar er, at stresshormoner lukker immunsystemet ned. Stresshormoner er så effektive til at slå immunsystemet ned, at læger benytter stresshormoner i behandlingen når de eksempelvis transplanterer et fremmed organ fra en donor til modtageren. Lægerne giver modtageren af det nye organ stresshormoner med det formål at lukke ned for immunsystemet og herved beskytte det nyligt transplanterede fremmede organ. På den måde bruges stresshormoner terapeutisk til effektivt at svække immunsystemet.  

Pointen i at tale om stresshormoner i forbindelse med covid er; at vi behøver bare at åbne for nyhedsudsendelserne eller gå på internettet eller gå udenfor og se alt det stress der fremkaldes i mennesker, på grund af alle de vanvittige og absurde ting der foregår. Det i sig selv øger covids virulens, fordi stress forhindrer folks immunforsvar i at fungere fuldt ud. Mediernes konstante bombardement om denne sygdoms farlighed er ikke korrekt. Langt størstedelen af den danske befolkning som bliver inficeret vil ikke have nogen særlige symptomer udover måske en mild feber, hoste, muskelsmerter og ømhed i kroppen, absolut intet alvorligt. De har hverken brug for lægehjælp eller hospitalsindlæggelse. Hos den store gruppe af befolkningen som har et velfungerende immunsystem, som spiser sundt, som tager vitaminer og kosttilskud, som bevæger sig, og som holder sig fri fra stress kan blive smittet uden at de har nogen symptomer overhovedet. De har ingen, eller så få symptomer at de ikke engang er klar over at de har været smittet. Den forholdsvis lille procentdel som er påvirket og hvor udfaldet kan have en negativ konsekvens er de mennesker hvor deres immunforsvar ikke fungerer med fuld kapacitet, mennesker som på den ene eller anden måde er kompromitteret. Der ses i nogle lande en høj dødsfrekvens, men antallet af døde er ikke en afspejling af covids virulens, men mere en afspejling af, at de som er smittet i forvejen har et kompromitteret immunforsvar.

‍

Det der bør fokuseres på er at gøre en indsats for at forbedre befolkningens sundhed, og inspirere menneskeheden til at vågne op og opdage hvad det reelt er der foregår.

For at håndtere problemet har myndighederne haft deres opmærksomhed på at øge tilgængelige sundhedsydelser. Det er en indirekte tilgang til problemet. Det der mere direkte bør fokuseres på er at gøre en indsats for at forbedre befolkningens sundhed; ved at spise bedre, ved at spise mere nærende økologiske og naturlige fødevarer, ved dagligt forbrug af kosttilskud og vitaminer, ved at være mere udendørs og i naturen, ved at bevæge os, og vigtigst af alt ved at undgå stress. Vi bliver som enkelt personer nødt til at erkende, at vi er personligt ansvarlige for at opretholde et sundt immunsystem. Som resultater og statistikker afslører kan langt de fleste, der er smittet med covid, og som har haft et sundt immunsystem, let modstå denne infektion, og i processen skabe et sundt immunrespons som inkluderer immunologisk hukommelse, der fremover vil beskytte mod eventuel fremtidig infektion. Vi må også huske, at lige som alt andet som eksisterer på denne planet, i kosmos og i universet er energi, så er denne virusart også energi, og dens overlevelse afhænger af hvor meget opmærksomhed den tildeles.

‍

I kærlighed og glæde

Lene Lykke

‍