Energien i frygt

Frygt er en forstørret følelse, som udsender den mest potente form for negativitet. Frygt er mørkets stærkeste våben mod lyset. Derfor er frygt altid den vigtigste og første følelse som skal håndteres. Når mennesker føler frygt så næres de mørke kræfter, og de holdes i live, af den frygt som mennesker føler. Den frygt som genereres på jorden har virkninger universelt, men det påvirker især alt liv på planeten meget indgribende.  

Energien i frygt danner en barriere mellem det enkelte menneskes bevidsthed og menneskets højere sjæl, og dæmper det indre lys. Det vil sige, at på grund af den barriere som skabes af frygten, kan lyset i mennesket ikke trænge igennem til det enkelte menneskes højeste bevidsthed altså den højeste sjæl, som ellers ville kunne hjælpe med at fjerne frygten og den magt som frygten har på mennesker. Frygt isolerer mennesker og intensiverer kraften, det bevirker at der tiltrækkes endnu mere energi som øger frygten.

Frygt er en forstørret følelse, som udsender den mest potente form for negativitet. Frygt er mørkets stærkeste våben mod lyset. Det er frygtens lave vibrationer, som lader de mørke blive stærke i denne verden.

Frygt dominerer de fleste menneskers liv, og frygten har mange ansigter; frygt for at blive syg, frygt for at miste sine nærmeste, frygt for døden, frygt for ikke at slå til, frygt for at andre ikke kan lide en, frygt for at miste sit job, frygt for at det skal gå en selv eller ens barn eller familie dårligt, frygt for at miste sin partner eller ven, frygt for om andre taler grimt om en, frygt for vold, frygt for at blive svigtet, frygt for at miste sin forstand, frygt for at miste sin frihed, frygt for at fejle, frygt for at blive fattig, frygt for indbrudstyve, frygt for trafikuheld, frygt for terror, frygt for naturkatastrofer, frygt for klimaforandringer, og man kan blive ved. Der er ufatteligt mange områder hvor mennesker føler frygt. Mørket og mørke handlinger trives hvor der imellem mennesker findes frygt, angst, hovmod, egoisme, irritation, sladder, vold, vrede, manipulation, grådighed, jalousi, misundelse, projektion, uærlighed, uretfærdighed, og hvor der er ønsker om magt og kontrol.  

Frygt er en smitsom følelse, og dens natur tiltrækker væremåder i mennesker som udelukker sund fornuft, sund dømmekraft samt kloge og velovervejede beslutninger.

Frygt er så lumsk at den kan drive mennesker ud i karaktertræk som ellers ikke hører den enkelte til, den holder mennesker fast i lave vibrationer og bevirker at de ikke kan se ud over det de frygter. Frygt kan føre til at mennesker handler ud fra forudindtagethed, grådighed, egoisme, overlegenhed, hovmod, nedladenhed overfor andre, grusomhed, fjendtlighed, tortur, tyranni, bedrag og had. Grusomme handlinger som tortur, mishandling og drab bliver begået af psyker som er forpinte og forskruede af frygten og mørket.

Frygt hos menneskegrupper eller store folkemasser udløser enorme mængder af lav, fortættet og negativ energi. Det er sådanne energier som de mørke søger og som de holdes igang af. Der er mange måder hvorpå de mørke kan skabe frygt blandt mennesker. De skaber sygdomme og epidemier på jordkloden, som gør at mennesker føler angst for at blive smittet. De står bag terrorisme og ekstrem fattigdom og bruger grusomhed og bestialske drab som middel til at vække angst i mennesker. De står bag al korruption som findes på jorden og bruger fysiske mennesker som håndlangere og marionetdukker. De styrer lægemiddelindustrien, sundhedsmyndigheder, lov- og retssystemet, mainstreammedier, bankverdenen, teknologier, forskningsverdenen, uddannelsessystemet, multinationale selskaber og korrupte regeringer og gør alt hvad de kan, for at sætte mennesker og befolkninger op mod hinanden. De manipulerer og optrapper til uvenskab, ballade, terror og krig.


Det er vigtigt, at mennesker vågner op, og at det enkelte menneske ikke lader sig vildlede og ikke lader sig manipulere til at følge og lade sig påvirke af denne frygt, som de mørke efterstræber så meget.

De mørke bruger medier og nyhedskanaler til at sprede deres voldelige og negative budskaber med den hensigt at skabe frygt og utryghed blandt mennesker rundt omkring på jorden. Gennem mental manipulation påvirker de pressen og medier til konstant at berette om, og køre i samme rille om sygdomsepidemier, lidelse, død, drab, mord og vold og om andre negative og forfærdelige hændelser som gør at mennesker bliver holdt i en skruestik af utryghed og angst.

Frygten for at dø, og uvisheden om hvordan det kommer til at ske, fylder blandt de fleste mennesker, og mange betragter en forlængelse af den jordiske eksistens som den mest betydningsfulde faktor i deres liv. Denne dødsangst skyldes blandt andet, at mennesker gennem mange årtusinder er blevet kontrolleret af de mørke, og at mørkets herrer gennem løgne og dogmer, på baggrund af ortodoks religion, har holdt mennesker i uvidenhed og har oparbejdet en massiv dødsfrygt i befolkningen.

De fleste mennesker betragter materielle besiddelser som det virkelige formål for al menneskelig stræben, og selvom der er optimistiske tegn på økonomiens genopretning, så er alle nuværende forbedringer stadig manipulation. Den langvarige korruption i bank, investerings og forretningsverdenen kan efterhånden ikke holdes skjult længere, ej heller kan de voldsomme renter og rentestigninger og urimelige beskatninger få lov at fortsætte. Selvom de mørkes verdensomspændende økonomiske netværk er ved at smuldre så manipulerer de stadig bank og investeringsverdenen gennem korruption, og ved at holde på deres midler.

Dette ondsindede og samvittighedsløse globale netværk har forårsaget fattigdom, krige, sygdomme, brutalitet og undertrykkelse af befolkninger igennem rigtig mange år. Men i takt med, og i kraft af at mennesker og jordkloden udvikles og efterhånden stiger til højere bevidsthedsstadier og lysere dimensioner, kan disse mørkemænd ikke længere trives og deres netværk smuldrer. Dette kombineret med at den vidtrækkende korruption offentliggøres og deres netværk optrevles ved hjælp at whistleblowers som afslører disse ulovlige og korrupte bank, regerings og virksomhedsdrifter.

Hvor de mørke kræfter har en stor andel i plantningen af negativitet og brutalitet på jordkloden, så har mennesker som lever på jorden, i kraft af deres uvidenhed, en andel i at vedligeholde og endog via loven om tiltrækning at forstærke negativiteten. Negativitet som sendes i en hvilken som helst retning bringer flere negative situationer tilbage til Jorden og til det enkelte menneske. Det er de mørkes brændstof og bevæbning.

Da de planetariske vibrationer fortsætter med at stige, og for tiden stiger vældig meget, vil disse mørke eksistenser og hensynsløse manipulatorer, som befinder sig indenfor alle områder, som påvirker livet på jorden, efterhånden forsvinde. Når jorden stiger i vibration vil deres fysiske kroppe ikke kunne overleve, da lyset vil øge energifrekvensen i selv de mørkeste skygger. og de vil forlade jorden og gå over i andre verdener som passer til deres mørke energiniveau.

Det er vigtigt, at mennesker vågner op, og at det enkelte menneske ikke lader sig vildlede og ikke lader sig manipulere til at følge og lade sig påvirke af denne frygt som de mørke efterstræber så meget. De mørke elsker kævl, strid, sladder, jalousi og uvenskab, og de elsker når mennesker lader sig rive med i jordiske dramaer som handler om frygt, angst, misundelse, jalousi og vold. De mørke efterstræber det og de næres af det. De bærer brænde til bålet og puster til flammen.

Den bedste måde at imødegå denne form for manipulation...

... er at blive bevidst om den, og således uden at tage lidelserne ind i sit eget personlige liv, men nøgternt bare følge med i medier og nyheder og hvad der ellers sker omkring en, velvidende, at det meste er mental manipulation for at få så mange som muligt til at føle frygt og angst. Selvfølgelig har man medfølelse for alle de mennesker som bliver udsat for sygdom, terror, vold, krig og ufattelige lidelser og elendighed, men istedet for selv at føle angsten og frygten og tage den ind i sin egen krop og i sit eget liv, er det bedre at reagere ved at være nøgternt rolig og bevidst om at du bliver udsat for manipulation, i et forsøg på at få dig til selv, at føle angst og utryghed.

Således har det ikke noget at gøre med at være ligeglad med hvad andre mennesker bliver udsat for, ej heller at bare kigge den anden vej. Men det handler om ikke at påtage sig frygten og føle frygten i sig selv, og det handler om ikke at sprede frygten og det der frygtes, ved konstant at videregive til andre om de uhyrligheder man ser og hører om i pressen eller oplever i livet.

Når rigtig mange mennesker føler frygt og angst så næres de mørke energier og ondskaben, hvilket bevirker at negativiteten vokser sig større. Istedet for at påtage sig frygten og føle den i sig selv, så tænk istedet på at sende lys og kærlighed til de svageste led i vores familiekæde af sjæle, nemlig dem som er blevet fanget af mørket. Det vil sige istedet for at blive bange for dem så reager med roligt at sende dem lys og kærlighed, det er hvad de har brug for, for at kunne løfte sig selv ud af mørket. Det synes meningsløst at argumentere intellektuelt med disse væsner som støtter den mørke klike, da deres lukkede sinds lavere bevidsthedniveau medfører at personen afviser alle de oplysninger som ikke understøtter hans eller hendes rigide overbevisninger.

Loven om den fri vilje giver disse mørke sjæle ret til at fornægte sig selv lys, men de kan ikke standse den kosmiske kraft som bevirker at jordens opstigningskurs nu har nået et niveau af intensiv energispænding som blokerer for energistrømme af ekstrem negativitet. Det betyder at lyset fra vores universelle familie kombineret med det enkelte menneskes eget lys, er langt mere kraftfuldt end den negativitet som hvirvler rundt om planeten. Med tiden vil dette stigende lys føre jordkloden og hendes befolkning ind i en tid hvor intelligent kærlighed, intelligent kosmisk indsigt, fred, retfærdighed, økonomisk stabilitet og ro, ærlighed, medmenneskelighed, næstekærlighed samt harmoni med hele naturen er i højsædet.


I kærlighed og glæde

Lene Lykke

Flere blogindlæg

Vores indre ild
Transformation og bevidsthedsudvidelse
Karmas mægtige herrer
De mørke herrer
Mennesker af god vilje
Menneskehedens okkulte hjælpere
Sandhedens portal
Vælg din tidslinje med omhu
Rejsen mod indre balance og åndelig harmoni - fra dualitet til enhed
Fra undertrykkelse til selvbevidsthed
Vaccine - Covid
Sjælen - vores virkelige essens
Immunforsvaret - Covid
Bevidst forældreskab
Den bevidste forældrerolle
Energien i frygt
Covid-19
Frygtens Natur
Bevidst bevidsthed
Sensitivitet