Han siger, at han føler det som om, at hans sjæl forlader hans krop ud gennem den ene side. Han siger at det sker ofte og at det føles virkelig ubehageligt. Jeg vendte blikket mod min kollega som stod ved siden af mit skrivebord og kiggede på mig. Jeg svarede; det gør den formentlig også, og jeg fortsatte, det er ofte det man ser sjælen gøre når den fysiske krop er så alvorligt syg og medtaget, og når kroppen er på vej til at dø. Min kollega stirrede på mig med et stivnet blik og store runde øjne og udbrød med lidt småskinger stemme, det er da noget uhyggeligt noget du siger der, jeg bliver helt skræmt ved tanken. Jeg spurgte min kollega hvad hun havde svaret, da han sagde, at han havde følelsen af at sjælen forlod hans krop. Min kollega kiggede med et flakkende og forvirret blik på mig og svarede, jamen jeg sagde ikke noget, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare ham, men jeg tænkte da jeg gik ud fra stuen, at han nok hallucinerede. Min kollega gik over mod døren og sagde, at hun ville tale med lægen om at drengen nok skulle have noget medicin mod hallucinationer. Jeg åbnede den elektroniske patientjournal for at se hvordan vores svært syge og døende 15 årige dreng ellers havde haft det mens jeg havde haft fridage.  

Mens jeg læste vendte min kollega tilbage til kontoret. Hun kom hen til mit skrivebord og sagde med fast stemme, det du sagde før med at sjælen forlod kroppen, det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg kiggede op på hende og sagde at nu var det jo  ikke noget jeg havde sagt, det var noget vores døende patient sagde at han følte det som om, jeg bekræftede så bare at det også er min oplevelse af sjælens reaktion på at opholde sig i en meget syg fysisk krop, og at det ikke er første gang jeg ser det, eller hører svært syge eller døende mennesker fortælle om at de oplever sådanne sjælsreaktioner. Scenariet her udspillede sig på et hospice for børn og unge, men kunne ligesåvel have været på et hospital, eller andre institutioner hvor svært syge eller døende mennesker opholder sig. Det kunne have være i folks eget hjem, sammen med familien, hvor flere og flere efterhånden vælger at udleve de sidste dage i deres fysiske krop.

Gennem alle tidsaldre har sjælen været til debat og genstand for diskussion, og man har søgt at definere den.

‍Sjælen har været, og er stadig, tidernes største intellektuelle interesse, og det mest iøjnefaldende tema i alle religioner og filosofier. Sjælens eksistens er, for de fleste mennesker, stadig en tilsløret formodning, og fortsat en spekulation, et håb, en tro, og en forholdsvis ukendt faktor for størstedelen af befolkningen. De fleste mennesker har deres viden om sjælen fra forskellige trosretninger, fra præster, fra guruer, fra gamle overleverede dogmer og fra andre mennesker. Man kan sige at den viden man har fra andre er ikke suveræn viden. En viden kan først kaldes suveræn når det enkelte menneske selv har oplevet det som det.

For mig personligt eksisterer sjælen, og dens indre realitet er for mig et grundlæggende og bevist princip. Sjælen som en kendsgerning i befolkningen er endnu ikke bevist, men der findes en stadigt større voksende gruppe af mennesker på kloden som er kendere af virkeligheden, og som af egen erfaring ved, at sjælen er en kendsgerning, men som er ude af stand til, på tilfredsstillende måde, at bevise sjælens eksistens overfor de mennesker som kun accepterer det, som den konkrete tænkning kan fatte, analysere, kritisere og efterprøve. Sjælen og dens natur er et område som aldrig helt kan beskrives fyldestgørende med sprogets begrænsede ord, men jeg vil her forsøge at hjælpe sandheden om sjælens eksistens frem i lyset, ved hjælp af esoterisk videnskab, som i sin inderste og dybeste betydning har med menneskets bevidsthedsaspekt at gøre.

I vores univers eksisterer et overordnet liv eller vi kan kalde det en energi. Nogle mennesker kalder det Gud, andre kalder det en guddommelig kraft, andre igen kalder det en universel kraft, eller en kosmisk energi. Dette liv eller denne energi er den overordnede og ansvarlige årsag til de forskellige former af sansende væsner som udgør alt hvad der er til, heriblandt os mennesker. På vores fysiske tilværelsesplan kan man sige at den fysiske krop fungerer som et slags befordringsmiddel for sjælen, og på et højere plan er sjælen befordringsmiddel for den guddommelige ånds-  eller den universelle energis manifestation. Syntesen af denne treenighed er det liv som gennemtrænger disse tre tilværelsesplaner. Den kosmisk energetiske essens er tilstede i alt som er til, og den åndelige guddommeligheds kendetegn findes overalt.

Hvis der ikke var en kosmisk universel energi, eller en guddommelig kraft, ville der ikke være en sjæl og hvis der ikke var en sjæl ville der ikke være bevidsthed i vores fysiske krop. Et af de vigtigste midler hvormed vi mennesker kan nå frem til en forståelse af den vældige helhed vi kalder makrokosmos, der virker gennem et solsystem, er gennem en forståelse af os selv.

Sjælen behersker og vitaliserer sit trefoldige redskab, den fysiske krop, det mentale og emotionelle, og opretter således en kommunikation med vores hjerne. Gennem den fysiske hjerne, når den kontrolleres bevidst, tilskyndes mennesket til intelligent aktivitet på det fysiske plan.

Sjælen er en lysenhed, den er et vibrerende center af energi. Selve sjælslegemet er opbygget af rent hvidt lys, og dybest set er lys vibration. Sjælen er den motiverende impuls og det åndelige center bag alle fysiske former. Sjælen er den centrale entitet i enhver menneskelig fysisk krop. Det er sjælen som giver det enkelte menneske dets tydelige særpræg. Sjælen er et bevidsthedscentrum, den bevidste faktor i det fysiske menneske. Sjælen er et erfaringscenter. Sjælen er det betydningsfulde aspekt og den bevidste entitet som opstår når den universelle ånd, med en tråd af levende lys eller en energistrøm som magnetisk bindeled, hvorigennem livskraften strømmer, forbindes til vores fysiske hjerne og hjerte. Det er sjælen som gør os bevidst om vores omgivelser, og om vores egen tilstedeværelse. Det er sjælen som gør et menneske til en fornuftig tænkende enhed. Det er sjælen som gør os i stand til at opleve og leve vores liv. Det er sjælen som, når vi bliver mere og mere bevidste, gør at vi opdager vores egen dualistiske tilstedeværelse, og opdager og erfarer, at vi alle er en del af noget som er langt større end os selv. Den kendsgerning at vi alle er en del af den samme kosmiske energi, at vi har én universel fader og at vi alle er Guds sønner og døtre vil i fremtiden ikke længere blive betragtet som en religiøs, mystisk eller symbolsk fremstilling. Den vil blive betragtet som en videnskabelig erkendelse.  

På trods af at sjælen er en del af den store universelle ånd, og er kilden til alt liv og bevidsthed, er den i de fleste mennesker begrænset i sit udtryk på grund af naturen og kvaliteten af den fysiske krop som den befinder sig i her på kloden. Det vil sige, at indtil der er opnået bevidst sjælskontakt i det enkelte menneske, har sjælen kun til opgave at opretholde liv og bevidsthed i den fysiske krop.

Det skyldes tæthedsgraden og kvaliteten af de celler som hvert enkelt menneske består af. Disse celler kan ofte kun udtrykke en lavere vibration fordi de er i en tæthedsgrad som er uforenelig med sjælens forfinede energi og natur. Man kan sige at den fysiske krop er energi eller ånd i sin tætteste form, og ånd er energi i dets mest subtile aspekt. Sådanne forhold kan gøre det svært for det enkelte menneske at erkende sjælens højere aspekter. Men når sjælsaspektet og sjælsbevidstheden på et tidspunkt i vores udvikling fuldt dominerer vores fysiske krop, vil vi mennesker være vidende om vores egen forbindelse til den universelle og kosmiske dimension, og vil hermed også forstå meningen og formålet med de utallige af jordiske liv som vi alle gennemgår. Vi vil nå frem til en forståelse af os selv som besjælede fysiske væsner, den viden vil føre til en bedre forståelse af os selv, af vores medmennesker, af den kosmisk åndelige verden, af universet, og af formålet med at være her på kloden.

Mange mennesker befinder sig idag endnu på begyndelsesstadiet til bevidst at kunne registrere det udtryksområde, som de ved eksisterer - området for sjælsbevidsthed, men som for dem endnu ikke er deres normale udtryksområde. Mange ved en hel del om sjælen teoretisk, men de praktiske virkninger af anvendt viden kender de endnu ikke. Mange kender til sjælens eksistens og er vidende om sjælens sprog og reagerer lejlighedsvis på sjælsindtryk. Men de èr endnu ikke selve sjælsbevidstheden og ej heller har de identificeret sig med sjælen, således at bevidsthed om alt andet falder bort. Det skyldes at sjælen, hos de fleste menneskesker, endnu blot fungerer som en overskyggende kraft, og ikke som en integreret energi i det enkelte menneske. At nå dette er det mål mennesker, bevidst eller ubevidst, stræber efter.

Der foregår hele tiden en intensivering af lyset, og den tiltagende intensitet vil hjælpe med til at åbenbare sjælens tilstedeværelse. Denne intensivering af lys vil påvirke det menneskelige øje og gøre det nuværende, kun sporadisk forekommende, æteriske syn til alment eje. Vi har blot behov for mere lys, i esoterisk forstand, for at kunne se sjælen, og det lys vil snart være til rådighed. Intuition, rigtigt forstået, er selve lyset, og når et menneskes intuition er virksom ses verden som lys, og alle formers lyslegemer bliver efterhånden synlige.

Menneskets bevidsthed vil med tiden ekspandere ind i den åndelige virkelighed, som er sjælens rige, og efterhånden som flere og flere mennesker, gennem naturlig udvikling, oplever bevidsthedsudvidelser samt udvikling af intuitionen og det såkaldte æteriske syn, og erkender deres eget indre lys, vil de kunne se det som nu er skjult. De vil endvidere erfare, at alle mennesker befinder sig i energi legemer, og de vil med lethed kunne se når det enkelte menneske forlader sin fysiske krop, det som vi idag kalder at dø. Alle vil erfare at bevidstheden forbliver den samme uanset om mennesket er i sin fysiske krop eller om det har forladt den. Sådanne forhold vil bane vejen for en anerkendelse af sjælen og vil virke som en bevisførelse af sjælens eksistens.

Sjælen, som er vores oprindelige og virkelige essens, lever evigt. Indenfor en årrække vil påstanden om et vedvarende og evigt liv, hos flere og flere mennesker, bevæge sig ind i visheden om at vi alle stadig vil være en bevidst levende enhed, når vi forlader vores fysiske legeme. Alle vil med tiden erfare og erkende at der eksisterer viden, visdom, betydninger og verdener, som menneskeheden endnu ikke ved noget om. De fleste mennesker kender ikke til deres åndelige struktur og tilværelse. Hovedvægten må lægges på viden om genfødsel.

Reinkarnation er en kendsgerning i det manifesterede univers og er dybest set det fundamentale tema, der ligger til grund for solsystemets pulsslag.

‍‍

I kærlighed og glæde

Lene Lykke

‍